Spring til indhold

Product Manager

Produktstrategi og operationelle go-to-market actions

Nyborg

Søger du selvstændigt ansvar – og ser du en spændende udfordring i at definere koncepter og skabe slagkraftige konkurrencefordele på baggrund af markedsindsigt og underliggende analyser?
Hos Trioworld har du en sjælden mulighed for at arbejde med hele værdikæden – og tage et ansvar, der måles på bundlinjen.

Du driver dit ansvarsområde som din egen virksomhed

Som Product Manager hos Trioworld får du et selvstændigt ansvar for én eller flere produktlinjer, hvor du driver produkternes kommercielle succes ved at balancere markedsbehov, forretningsstrategi og produktionskapacitet.

Du har det overordnede ansvar for at definere produktvisionen, og du har en afgørende rolle i at sikre tværorganisatorisk alignment og i at holde produktlinjen konkurrencedygtig, rentabel og relevant for kunderne.

Opgaven kræver, at du kender dit marked, og du motiveres af konstant at søge markedsindsigt gennem tæt dialog med sælgerne og nøglekunder indenfor dit produktområde. Også overordnede analyser af markedstendenser og konkurrenttiltag er en vigtig del af din opgave, når du optimerer produkternes livscyklus og løbende justerer porteføljen for at maksimere vækst, bæredygtighed og langsigtet værdi.

Det er afgørende, at du tager det kommercielle ansvar for dit ansvarsområde og betragter din rolle som en mini-CEO for dine produktlinjer, hvor du først er i mål, når resultatet materialiserer sig som positiv udvikling på bundlinjen.

Kommerciel baggrund og strategisk overblik

Du har en kommerciel baggrund, hvor du har arbejdet med udvikling af et professionelt marked med afsæt i produktstrategien. Alternativt har du måske startet din karriere indenfor BtB-salg, men har fundet ud af, at dine styrker i højere grad ligger på det strategiske/taktiske område, og at du faktisk bringer mere til bordet ved at arbejde med at skabe grundlaget for sælgernes succes.

Du har en stærk analytisk side, og du trives med at finde og arbejde med markedsdata, hvad enten disse stammer fra brancherapporter, sælgernes efterretninger fra markedet eller fra din egen dialog med kunder og forretningspartnere.

Optimalt har du indsigt fra en producent og ved derfor, hvilke produktionstekniske udfordringer du må have i overvejelse, når produkttilbuddet til kunderne defineres.

Med komplekse beslutningsmønstre hos store industrielle kunder er det særlig vigtigt, at du er i stand til at tilvejebringe et overblik, der gør, at du kan skabe en klar kommunikation, der reducerer kompleksiteten – som kan
stå i vejen for kundebeslutningen.

En stærk koncern og en organisation som åbner mulighed for udvikling

Du har her mulighed for at få et selvstændigt ansvar tidligt i karrieren. Opgaven byder på mulighed for, at du kan udvikle dig både personligt og fagligt i tæt samarbejde med professionelle kolleger og en chef, som selv kender rollen, og som har den nyeste viden og stor åbenhed for at finde nye veje og måder at anskue opgaven på. Du kan derfor se frem til fremsynet sparring og samarbejde med kolleger i ind- og udland i en koncern, som har styrken til at sætte retning for branchen.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.trioworld.com eller kontakte Jesper Nielsen hos PeopleLink på tlf. 2448 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Trioworld

Trioworld A/S er ejet af den svenske kapitalfond Altor Equity Partners AB, som foruden Trioworld A/S ejer en række virksomheder i Danmark. Trioworld består af seks divisioner, som alle beskæftiger sig med udvikling og produktion af plastprodukter og -løsninger, hovedsageligt indenfor emballering. Trioworld Danmark er hovedsæde for industridivisionens fire fabrikker og er specialiseret i udvikling af plastemballageløsninger til bl.a. industri, herunder strækhætter, FFS-sække m.v. Ligeledes har virksomheden en ikke ubetydelig produktion af affaldssække, som fremstilles af eget regenereret genbrugsmateriale. Virksomheden beskæftiger p.t. ca. 150 medarbejdere i Nyborg, hvoraf 100 arbejder i produktionen.

Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.