Spring til indhold

IT-supporter

DU UDVIKLER DIG I ET FAGLIGT FÆLLESSKAB

Haarby

Vil du se frem til en hverdag, hvor du kombinerer supportopgaver og implementeringer af nye tiltag? Vil du gerne fremme din egen udvikling sammen med gode kolleger? Og vil du arbejde i en virksomhed, der lægger vægt på engagement og initiativ, gensidig tillid og en god korpsånd? Så har du muligheden her.

En alsidig hverdag i et mindre team

Som IT-supporter hos Montana er du en del af et mindre IT-team, som i fællesskab arbejder for at sikre en konstant udvikling af Montanas IT-infrastruktur og softwareløsninger. Som en naturlig del af hverdagen supporterer du kolleger på tværs af virksomhedens lokationer.

Du får en spændende hverdag med mange forskellige opgaver og udfordringer, der kombinerer din nysgerrighed for nye løsninger med ro i de kendte opgaver. Dine primære arbejdsopgaver er bl.a., at:

  • Implementere og supportere netværksinfrastruktur

  • Administrere og supportere servermiljøer

  • Konfigurere og supportere arbejdsstationer, klientapplikationer og opstille arbejdspladser

  • Administrere mobiltelefoner og abonnementer samt printere

  • Overvåge og vedligeholde systemer for at sikre optimal ydeevne og tilgængelighed

  • Diagnosticere, analysere og løse simple og komplekse tekniske problemer

  • Arbejde med projekter som f.eks. Microsoft Autopilot, SharePoint og cybersikkerhed

Din arbejdsplads er på hovedkontoret i Haarby og 1-2 hverdage om måneden på kontoret i København.

Åben, serviceminded og fagligt nysgerrig supporter

Vi forestiller os, at du har en relevant IT-uddannelse, f.eks. som IT-supporter, og du har erfaring fra en lignende stilling. Det er vigtigt, at du er åben for nye udfordringer, at du har et kendskab til IT-support i praksis, der betyder, at du forstår brugernes problemstillinger.

Du er åben, serviceminded og fagligt nysgerrig. I stillingen får en du et bredt samarbejde med dine kolleger, men nyder også at løse opgaver selvstændigt.

Derudover er du kendetegnet ved en positiv indstilling, energi og en proaktiv tilgang til dine opgaver. Vi lægger vægt på, at du arbejder struktureret, og trives i en hverdag, hvor det af og til går stærkt, og hvor du jonglerer med mange forskelligartede opgaver. Hos Montana er der store vækstambitioner, og vi søger derfor en person, der er ivrig efter at fremme sin faglige udvikling.

Du kommer til at samarbejde med internationale kolleger, og derfor er det vigtigt, at du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

En spændende koncern med et godt arbejdsmiljø

Du bliver en del af en spændende koncern med et af dansk møbelindustris stærkeste brands, hvor der er tydelige værdier, grøn produktion og et godt socialt arbejdsmiljø.

Kulturen er præget af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Du møder humor, smil og fokus på at samarbejde og resultater går hånd i hånd. Montana stræber efter at være en god og attraktiv arbejdsplads med plads til engagement og initiativ, gensidig tillid og en god korpsånd – og det er en arbejdsplads, hvor folk trives, udvikler sig og bliver i mange år.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag, eller kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig! Vi tager stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

Læs mere om Montana Furniture

Montana Furniture A/S er en familieejet virksomhed, grundlagt i 1982 – førende inden for opbevaring og møbler til private hjem og moderne kontorrum. Montana-systemet er designet af Peter Lassen. Virksomhedens administrerende direktør er Peter Lassens søn, Joakim Lassen.

Montanas fleksible, modulære system har en inspirerende farvepalette og er fremstillet på Montanas egen fabrik i Danmark. Systemet tilbyder uendelige muligheder og frihed til at kuratere rum på en ultimativt personlig måde.

Montana tilbyder også serier med borde og stole, som er designet af Arne Jacobsen, Verner Panton, Peter Lassen, Joakim Lassen, Schmidt Hammer Lassen, Kasper Mose, Jens Martin Skibsted og Jakob Wagner. Montana lancerede i 2019 en ny farvepalette udviklet i samarbejde med farveekspert Margrethe Odgaard.

Montana bygger på bæredygtige værdier og har flere certificeringer indenfor miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed. Læs mere på


www.montanafurniture.com