Spring til indhold

Customer Support Manager

LEDENDE LEVERANDØR AF GROUND SUPPORT UDSTYR - LUFTHAVNSINDUSTRIEN

Odense

Har du en teknisk baggrund og erfaring med at lede og udvikle en international after-market afdeling, hvor kunderne har høje forventninger til udstyrets performance? Hos ITW GSE får du muligheden for at blive en del af en markedsledende og højt specialiseret nichevirksomhed i flybranchen, hvor samarbejde og langsigtede relationer er en del af kulturen.

Når fly ude i verden er parkeret i lufthavnen, anvendes en ekstern strømforsyning (ground power unit) for at sikre, at der er lys i kabinen og at piloten kan gøre sig klar til næste flyvning. Passagerne forventer, at kabinen er behageligt tempereret, og det sørger store køleanlæg for (pre-conditioned air units). Her er ITW GSE én af de førende udstyrsleverandører globalt.

Ansvar for tilfredse kunder i et globalt nichemarked

Med reference til den Globale Service Director får du ansvaret for at lede og udvikle 16 dedikerede medarbejdere i den internationale del af Customer Support, som dækker opgaver inden for kundetræning, FAT-tests, idriftsætning, service, teknisk support og reservedelssalg til kunder i Europa, Asien og Mellemøsten.

ITW GSE udvikler, sælger og servicerer Ground Support Equipment til kunder over hele verden, herunder lufthavne, flyselskaber og forsvaret. Disse kunder arbejder med kritisk infrastruktur i lufthavne, på militærbaser eller til søs, og er kendetegnet ved at have et højt teknisk kompetenceniveau i deres egne organisationer.

Som markedsledende leverandør i en højt specialiseret nicheindustri er det afgørende at fastholde et højt serviceniveau.

Afdelingens tekniske og logistiske kompetencer vægter højt, men også stærke relationer til nøglepersoner hos de største kunder er vigtige, når opståede udfordringer skal løse hos kunderne. En væsentlig del af din opgave bliver derfor at være synlig og opsøgende i det løbende samarbejde.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de fleste funktioner i organisationen og får en central rolle i at sikre, at observationer som medarbejderne i Customer Service indhenter i det daglige samarbejde med kunderne, formidles til udviklingsafdelingen og produktcheferne i et struktureret og prioriteret format.

Du bliver del af en international organisation med kolleger og ledelse fordelt på flere kontinenter. Samtidig bliver du en del af den danske ledergruppe og får en stærk lokal forankring i virksomheden.

Der må forventes ca. 50 rejsedage om året.

Teknisk baggrund og erfaring med udvikling af systemer og koncepter

Dit professionelle fundament hviler på en stærk teknisk baggrund, som f.eks. maskinmester, ingeniør, el-installatør eller tilsvarende.

Du har flere års erfaring med ansvar for service- eller after-market funktionen i en virksomhed med komplicererede tekniske produkter eller procesudstyr, der er i drift i verden.

Din erfaring med kundehåndtering samt udvikling af koncepter og systemer, der skaber overblik og vidensdeling på tværs af organisationen, er mindst lige så vigtig som teknisk indsigt.

Du tager naturligt ansvar for hele funktionen og trives i en ledelsesrolle, der spænder bredt – fra medarbejdernes trivsel og udvikling til strukturering af den daglige opgaveløsning, kundehåndtering, samarbejdet på tværs af organisationen og det taktiske arbejde i den lokale ledergruppe.

Du trives i et internationalt miljø og har mulighed for at være til stede på kontoret i Odense, når du ikke besøger kunder eller datter- og søsterselskaber i udlandet. Engelsk i skrift og tale er en forudsætning, og kendskab til andre sprog og kulturer er en fordel.

International nichevirksomhed med stærk lokal forankring

Du har her mulighed for at træde ind i en central rolle med ansvar for en funktion, der er anerkendt som en vigtig del af virksomhedens værditilbud til kunderne. Du bliver del af en stor global koncern med stærke koncepter, hvor ITW GSE har en unik position som den foretrukne leverandør inden for sin niche – en status opbygget gennem årtier.

Hos ITW GSE i Odense er der fokus på sammenhold og et godt arbejdsmiljø. De samles dagligt på tværs af afdelinger til 30 minutters motion i arbejdstiden (power walk, løb, cykling, yoga osv.). De har en unik kultur med et stærkt sammenhold og samles flere gange om året til forskellige arrangementer, både i firmaregi såvel som i kollegaklubben. De tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling og en høj grad af fleksibilitet i det daglige arbejde.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.itwgse.com eller kontakte Jesper Nielsen hos PeopleLink på 2448 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om ITW GSE

ITW GSE er del af Illinois Tool Works, en koncern som beskæftiger 45.000 medarbejdere indenfor forskellige segmenter. ITW GSE har hovedkontor samt produktion i Odense og Florida. Hertil kommer salgs- og servicekontorer i UK, Dubai og Singapore. ITW GSE har gennem 100 år opbygget en førende position indenfor udvikling, produktion og salg af ground support af udstyr til flyindustrien. Se mere på www.itwgse.com/ecogate/

Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.