Spring til indhold

Electrical Engineer

ANSVAR FOR EGNE PROJEKTER I ET STÆRKT FAGLIGT MILJØ

Fredericia

Har du erfaring med procesudstyr, og kunne du tænke dig at arbejde med førende teknologier i en international projektorganisation? Hos Pentair Union Engineering er fagfaglig viden, effektiv projektledelse og samarbejde fundamentet for, at Pentair Union Engineering i dag er den ledende leverandør af procesanlæg til genindvinding af CO2

samt opgradering af biogas – globalt.

Design og specifikation af kompliceret procesudstyr

Du bliver ansvarlig for dine egne el-projekter, hvor du udfører design og engineering samt udarbejder specifikationer for el-udstyr til Pentair Union Engineerings procesanlæg.

Blandt dine primære opgaver og ansvarsområder er:

  • Samarbejde med projektteamet om afklaring af projektgrundlag

  • Design og specifikation af el-tavler samt efterfølgende inspektion og test

  • Specifikation af frekvensomformere

  • Kabeldimensionering

  • Specifikation af føringsveje

  • Vareoprettelse og indkøb af el-komponenter

  • Support til kunder i installationsfasen og i forbindelse med commissioning

  • Support til salgsorganisationen i relation til budgettering af el-udstyr

  • Deltagelse i den løbende udvikling af virksomhedens engineering-systemer og -værktøjer

Du kan se frem til at blive en del af et velfungerende Automation- & Electrical team, hvor faglig sparring og samarbejde på tværs af discipliner vægtes højt.

Erfaring med procesanlæg

Det er ikke et krav, men det vil naturligvis være en fordel, hvis du har erfaring med procesanlæg og meget gerne anlæg med ex-installationer.

Du har en uddannelse som el-ingeniør, stærkstrømstekniker, el-installatør eller måske maskinmester, og du har kendskab til standarder som IEC 60204, IEC 61439, IEC 61511 og IEC 60079.

Der lægges vægt på at du er fagligt nysgerrig, har en fleksibel og imødekommende holdning samt er åben overfor verden. Tillige formår du at holde fokus på, at tilfredse kunder skaber forretning og en god arbejdsplads.
Jobbet udføres primært fra hovedkontoret i Fredericia, men med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Faglig udvikling i en global virksomhed med lokale rødder

Du tilbydes en spændende faglig udfordring i et internationalt miljø med stærke lokale værdier.

Virksomhedskulturen er stærk, og sammenhold og godt kollegaskab går hånd i hånd med høje ambitioner. Du vil arbejde med førende teknologier i et professionelt projektmiljø, hvor du vil have mulighed for udvikle dig både fagligt og personligt.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.pentair.com eller kontakte Partner Jesper Nielsen hos PeopleLink på 2448 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Pentair Union Engineering

Union Engineering er verdens førende producent af procesanlæg til fremstilling og genindvinding af kulsyre (CO2). Kulsyre anvendes inden for fødevaresektoren samt industrien og fremstilles ved at raffinere rågas fra forskellige kilder ved hjælp af kemiske processer, eller den udvindes fra fermentering. På globalt plan har vi installeret mere end 1000 anlæg siden 1972. Virksomheden er meget videnstung, markedsorienteret og internationalt orienteret. Union Engineering blev i 2017 en del af Pentair.

About Pentair: Pentair is an Equal Opportunity Employer. With their expanding global presence, cross-cultural insight and competence are essential for the ongoing success. They believe that a diverse workforce contributes different perspectives and creative ideas that enable them to continue to improve every day.

Currently they sell and service our products in more than 150 countries around the world, with major sites in Venlo/NL, Fredericia/DK, Daytona Beach FL/USA and Ningbo/China. Their clients in agriculture, food & beverage, waste-to-energy and industrial gases benefit from our strong brands Haffmans and Union. To learn more, visit About Pentair | Pentair


Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.