Spring til indhold

Miljøspecialist

STYRING OG UDVIKLING AF MILJØ- OG ENERGIINDSATSERNE OG PRIMÆR KONTAKT TIL TILSYNSMYNDIGHEDER

Aarup

Vil du være med til at forbedre søvn for flere mennesker – hver nat – over hele verden? Og kan du se dig selv styre og udvikle Dan-Foams miljø- og energiarbejde? Dét bliver din hverdag i denne spændende stilling, hvor du er omdrejningspunktet for indsatserne, der sikrer at virksomheden altid lever op til gældende lovgivning og de højeste standarder inden for miljø, kemi og sikkerhed.

Du driver vores indsatser inden for miljø, kemi- og sikkerhedsdokumentation

Dan-Foam er Tempur Sealys centrale produktionsenhed til det internationale marked. Virksomheden udvikler, producerer og håndterer et enestående, men også komplekst produktprogram bestående af puder, madrasser, sengesystemer og accessories, som sælges i mere end 90 lande verden over.

Som Miljøspecialist bliver du en del af afdelingen for arbejdsmiljø, miljø og intern kvalitet, og du får en central rolle i virksomhedens arbejde med miljø og kemi. Du bliver omdrejningspunktet for indsatserne, der sikrer, at virksomheden lever op til gældende lovgivning og standarder, den miljørelaterede dokumentation og den løbende kontakt til myndigheder.

Du får en alsidig og spændende hverdag, hvor dine hovedopgaver er:

  • Vedligeholdelse og opdatering af virksomhedens sikkerhedsdokumentation og miljøgodkendelse

  • Koordinering af spildresponsteamet, herunder øvelser og udvikling

  • Varetage myndighedskontakten

  • Evaluering og vedligeholdelse af compliance i forhold til lovkrav og standarder på miljø- og energiområdet, inklusiv vedligeholdelse af ledelsessystemerne ISO14001 og ISO50001

  • Holde dig opdateret på REACH i forhold til de produkter, der produceres hos Dan-Foam

  • Deltagelse i kvalitetsarbejdet som intern auditor og bidrage med teknisk viden i forhold til kemiske APV’er og risikovurderinger

  • Sikre overholdelse af krav inden for affaldshåndtering

Din arbejdsplads bliver den danske produktionsenhed i Aarup, Fyn.

Speciale i kemi og erfaring med miljø- og energiledelse

Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse, f.eks. kemiingeniør eller tilsvarende. Du har opbygget erfaring i en lignende stilling, hvor du har fået indsigt i risikobekendtgørelsen og miljøgodkendelser, samt miljø- og energiledelse, ISO14001 og ISO50001.

Det vigtigste er dog, at du evner at fordybe dig i teknisk dokumentation, standarder og lovgivning, samt at omsætte det til operationelle løsninger og forbedringspotentialer inden for miljø. Du er kendetegnet ved, at du møder udfordringer med ro og beslutsomhed, samt at du har stærke analytiske evner, grundighed og detaljeorientering, som du bringer i spil, når du sætter dig ind i og sikrer nøjagtigheden i f.eks. miljøgodkendelser og sikkerhedsdokumentation.

Er du allerede certificeret lead auditor og certificeret i personsikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater er det en fordel, men ikke et krav. Virksomheden sørger under alle omstændigheder for, at du er klædt på og har de bedste rammer til at komme godt fra start.

I denne rolle vil du få et bredt samarbejde både internt i organisationen og eksternt i forhold til samarbejdspartnere og myndigheder. Du indgår også i internationale netværksgrupper inden for området, hvor du både deler din viden og suger ny viden og inspiration til dig. Det er er derfor væsentligt, at du trives med både den selvstændige opgaveløsning og samarbejdet med andre.

Du behersker både dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale, og du har en god skriftlig og mundtlig formuleringsevne.

En spændende karrieremulighed i en succesfuld, international koncern

Du får en spændende mulighed for at blive en del af en succesfuld, global koncern med stærke kvalitetsbrands og en førende position på sit felt. Koncernen er ambitiøs og kontinuerligt i udvikling, og du bliver en del af et veletableret og professionelt produktionsset-up, hvor miljø- og energiledelse er en prioritet.

Kulturen er kendetegnet ved ambition, engagement, humor og en høj grad af samarbejde på tværs i organisationen. Der er plads til at bidrage, lære og udvikle sig fagligt.

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og være med til at forme Dan-Foams miljøarbejde? Læs mere på www.dan-foam.dk eller klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du er også velkommen til at kontakte Nancy Lohmann hos PeopleLink på 6610 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Tempur-Sealy

Tempur Sealy International Inc. er en af verdens største sengeleverandører. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører madrasser, justerbare senge, puder og andre søvn- og afslapningsprodukter. På baggrund af en stærk historie og gennembrydende innovation har virksomheden i dag nogle af de mest ansete brands i industrien: Tempur®, Tempur-Pedic®, Sealy®, Sealy Posturepedic®, Optimum™ og Stearns & Foster®. Dan-Foam ApS er et datterselskab under Tempur Sealy International Inc. Virksomheden producerer og distribuerer madrasser og puder lavet af TEMPUR materiale, der former sig efter kroppen til gavn for støtte og komfort. Virksomhedens produkter sælges i dag i mere end 90 lande. Se også www.tempursealy.com og www.dan-foam.dk.    

Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.