Spring til indhold

IT Procurement & Contract Manager

Videreudvikling af Procurement

Vil du spille en aktiv rolle i vores Digitale Transformation, og motiveres du af at arbejde med regulatoriske krav? Evner du at styre kontrakter og leverandører inden for IT sikkert i mål i tæt samarbejde med dine interne stakeholdere? Så læs mere her!

Vær med til at videreudvikle Procurement

GF Forsikring har iværksat en ny strategi ”GF i Bevægelse 2024-2028”. Et væsentlig bidrag for at indfri de ambitiøse mål er bl.a. Den Digitale Transformation, hvor Procurement har en vigtig rolle i forhold til kontrakt- og leverandørstyring af IT-indkøb. Procurement teamet sikrer, i form af en effektiv og smidig indkøbsproces, at GF Forsikring lever op til gældende lovgivning. Teamet er bl.a. i gang med at implementere DORA-forordningen, som får en stor indflydelse i videreudviklingen af procurements arbejde.

Din primære opgave bliver opfølgning af IT-leverancer internt/eksternt og (gen)forhandling med leverandører. Du får en vigtig rolle i at støtte kontraktejer og sikre fremdrift igennem indkøbsprocessen. Dine opgaver løses i samarbejde med forretningen herunder særligt IT, Jura, GDPR og Informationssikkerhed.

Du har regulatorisk forståelse, indsigt i IT og skaber let relationer på tværs

Det er vigtigt, at du har erfaring med at arbejde tværorganisatorisk, og at du nemt sætter dig ind i relevant regulering inden for området. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men du skal have interesse for at arbejde med IT, jura og økonomi.

Derudover, vil det være en fordel, at du:

  • Har mindst 3 års erfaring i IT-kontrakt-/leverandørstyring. Alternativt, sidder du i dag som Strategisk Indkøber, og er vant til at facilitere og drive opgaver igennem indkøbsprocessen.
  • Kan gennemføre et udbud.
  • Har indsigt i IT herunder licenser, software og cloud services m.v.
  • Har erfaring med at samarbejde tværorganisatorisk med stakeholders fra forskellige områder, herunder IT, Jura, GDPR, Informationssikkerhed.
  • Har indsigt i arbejdet omkring udarbejdelse af en risikovurdering.
  • Har regulatorisk forståelse. Det vil være en fordel hvis du kender til DORA, men ikke et krav.
  • Har stærke kompetencer inden for planlægning og eksekvering, og drives af at sikre fremdrift på opgaver.
  • Arbejder analytisk, struktureret og har sans for detaljer

Hvilket hold bliver du en del af?

Procurement består af fire engagerede medarbejdere, der inkluderer to Sourcing Managere og én IT Procurement & Contract Manager. Du vil få reference til Head of Procurement & Contract Management. Teamet håndterer i tæt samarbejde indkøb på tværs af hele GF Forsikring a/s

Bliv en del af en kultur med tillid, passion og professionalisme som fundament

Du kommer med på en spændende rejse i en afdeling, hvor målet er at videreudvikle Procurement med udgangspunkt i et strategisk fokus, således teamet bliver endnu mere professionelt arbejdende. Netop professionalisme, passion og tillid er de 3 grundværdier GF Forsikring bygger på, og som teamet efterlever hver dag. Der er et positivt og uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og team-ånd prioriteres højt.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke og rammer, der tilgodeser balancen mellem arbejde og privatliv. Du vil få adgang til særlige medarbejdergoder, herunder forsikringer med rabat, lækker kantineordning, massage i arbejdstiden og forskellige aktivitetsklubber. Du vil blive tilbudt et grundigt introforløb, hvor du får et bredt indblik i GF Forsikring, dine kollegaer og virksomhedskulturen.

Din faste arbejdsplads er på GF kontoret i Odense. Der er mulighed for hjemmearbejde med en fleksibel kontorpakke.

Kan du ikke vente med at blive vores nye kollega

GF Forsikring og PeopleLink samarbejder på denne stilling, så hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen, så kontakt Nancy Lohmann på nl@peoplelink.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.gfforsikring.dk eller kontakte Nancy Lohmann hos PeopleLink på 5338 4191, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om GF Forsikring

GF Forsikring er et medlemsejet selskab med mere end 350.000 medlemmer. Med mere end 800 kolleger spredt over hele Danmark arbejder vi lokalt over hele landet. Og vi arbejder også digitalt. To år i træk er GF Forsikring kåret som Årets Digitale Finansvirksomhed inden for forsikring. For os handler det altid om at give medlemmerne den hjælp og service, de har brug for. Og når året er gjort op, så deler vi overskuddet. I 2024 er overskudsdelingen mere end 215 mio. kroner til medlemmerne.

Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.