Spring til indhold

Business Controller

SELVSTÆNDIG ROLLE I INTERNATIONAL KONCERN

Kolding

Vil du træde ind i en international koncern med lokale rødder og stærke brands? Vil du med på en spændende vækstrejse, der giver dig mulighed for udfordringer, ansvar og læring? Trives du i en hverdag, som rummer selvstændighed, men også et tæt kollegaskab og høje fælles ambitioner? Så læs videre her.

Du får en central rolle i at skabe økonomisk overblik og styring

Du kan se frem til en central rolle i en international produktionsvirksomhed i vækst, og hvor du i tæt samarbejde med især virksomhedens CFO arbejder med at skabe økonomisk overblik og styring.

Du dedikerer dermed din tid til at understøtte videre vækst og udvikling, idet du kombinerer velkendte opgaver med nye faglige udfordringer. Du favner bredt og får en alsidig hverdag, hvor dine hovedopgaver er:

  • Controlling og økonomistyring på tværs af selskaberne med analyser af omsætning, DB og cost
  • Rapportering til ejer koncern månedligt, halvårligt og årligt efter ’rapporteringspakke’
  • Opgørelse af kundebonusser og controlling af aftalegrundlaget
  • Fakturering, styring af debitorer og debitorforsikringer
  • Bidrage til et effektivt og compliant arbejdsflow fra indkøb til salg

Du løser de ad hoc-opgaver, der altid opstår i et dynamisk miljø – det kan også være administrative opgaver i mindre omfang. Du arbejder dagligt i Business Central, Excel og Power BI.

Du har gode kolleger i ryggen i det danske shared service center, som kan springe til med sparring, eller når du holder ferie, ligesom du naturligt deltager i afdelingsmøder, sociale aktiviteter m.v. Din arbejdsdag har du på virksomhedens adresse, der er tæt på Kolding.

Erfaren business controller der trives med selvstændigt ansvar

Du er en erfaren business controller med en HD-R eller tilsvarende, og du er nysgerrig på nye opgaver og vil gerne have en alsidig hverdag. Du finder motivation i at have ansvar for egne opgaver og arbejde selvstændigt, samtidig med at du trives i samarbejdet med andre. At det er i et dynamisk miljø, er et ekstra plus.

Du er serviceminded, men har også evnen til at stå fast, når det kræves. Dine kolleger oplever dig som ambitiøs og handlekraftig.

Digitale værktøjer er naturlige arbejdsredskaber for dig, og har du erfaring med Business Central eller tilsvarende, er det en fordel. Din arbejdsdag forgår delvist på engelsk, der er koncernsproget.

Gode arbejdsforhold, mulighed for udvikling og godt kollegaskab

Du træder ind i en organisation med stort fokus på medarbejdernes ambitioner og motivation, og der er mulighed for at bruge dine kompetencer og din erfaring til at bidrage til udviklingen, samtidig med at du får læring og nye muligheder.

Du tilbydes gode medarbejderforhold med pensionsordning og fritvalgsordning. Hertil naturligvis fleksible arbejdstider og et imødekommende miljø med en uformel tone på kontoret.

Kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975 for yderligere oplysninger om stillingen. Dine kolleger ser frem til at byde dig velkommen, så send os dit CV via ’Søg Stillingen’. Vi indkalder løbende til samtaler, og vi tager annoncen ned, når stillingen er besat.

Læs mere om vores kunde

Vores klient er en international koncern inden for byggebranchen med aktiviteter globalt. Koncernen har flere stærke og markedsførende brands, der udvikles, produceres og afsættes af individuelle selskaber. Koncernen har en ambitiøs vækststrategi og stort fokus på bæredygtighed. Væksten kommer både via organisk vækst og opkøb. Koncernen er opdelt i flere divisioner, og en af disse har hovedkontor i Danmark med bl.a. et shared service center inden for finance & IT. Divisionen består af flere selvstændige virksomheder med egen ledelse. En af disse virksomheder er en international produktionsvirksomhed, hvis produkter afsættes i over 30 lande. Virksomheden, der for nylig er blevet en del af divisionen, har hovedadresse tæt på Kolding.