Spring til indhold
Unge fodboldspillere i Bambusa spillertøj
Unge fodboldspillere i Bambusa spillerdragter

Kundevejleder hos Bambusa

ER DU KLAR TIL AT GØRE EN FORSKEL?

Vejle

Vil du spille en afgørende rolle i at sikre vores kunders succes og formidle Bambusas unikke koncept? Har du et skarpt øje for detaljen, et stort servicegen og elsker at skabe gode kundeoplevelser? Så, er du måske Bambusas nye kollega.

Stillingen

I rollen som Kundevejleder/koordinator i kundeservice bliver du bindeleddet mellem kunderne og de interne afdelinger. Du får ansvar for at sikre, at kunderne opnår deres salgsmål, samtidigt med at de altid modtager en førsteklasses service. Dine opgaver vil spænde bredt – fra at koordinere, formidle og afvikle kampagner.

Dine arbejdsopgaver er:

  • Formidle Bambusa-konceptet og dermed skabe en klar forståelse af deres produkter og værdier

  • Vejlede kunderne til at nå deres salgsmål og skabe langsigtede, positive kunderelationer

  • Yde professionel kundeservice, herunder håndtering af kundeordrer, kontrol af leverancer samt opfølgning

  • Være opsøgende i salgsindsatsen og skabe nye relationer

  • Samarbejde tæt med andre afdelinger for at sikre effektive processer og optimal kundeoplevelse

  • Deltage aktivt i forbedring og udvikling af processer samt implementering af systemmæssige ændringer

  • Arbejde målrettet med KPI’er og løbende sikre, at de når vores mål

  • Sikre en struktureret, effektiv og proaktiv tilgang til koordinering af daglige opgaver

Hvem er du?

Du har gerne erfaring fra en lignende rolle inden for kundeservice og/eller koordination.

  • Du er en holdspiller, der trives i et teamorienteret miljø, hvor sparring og samarbejde er i fokus

  • Du er serviceminded og evner at skabe relationer og opbygge tillid hos kunderne

  • Du arbejder struktureret og kan holde overblikket – også når der er mange bolde i luften

  • Du kommunikerer professionelt både mundtligt og skriftligt og er god til at formidle komplekse budskaber

  • Du er resultatorienteret og motiveres af at have konkrete KPI’er

  • Du er fleksibel, løsningsorienteret og brænder for at gøre en positiv forskel

Det vil være en fordel, hvis du kender til foreningslivet, og dermed kender til de særlige forhold de frivillige medarbejdere har.

Tilbuddet til dig:

Bambusa arbejder ud fra tre grundlæggende værdier, som præger alt:

  • Ægte: Vi er ægte, engagerede og bygger vores relationer på tillid,

  • Selvledende: Vi tager initiativ, viser ansvar og handler for at skabe resultater

  • Professionelle: Vi fokuserer på kvalitet og langsigtet succes i alt, hvad vi gør

Værdier er dermed grundlag for din hverdag og i samarbejdet hertil kommer:

  • Et spændende og alsidigt job i en virksomhed i vækst

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, hvor din indsats og dine idéer bliver værdsat

  • Et stærkt og dedikeret team, hvor der løftes i flok

  • Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og høj service

  • En grundig onboarding-proces, hvor du bliver oplært og introduceret til Bambusa-kulturen og arbejdsmetoderne

Er du klar til at blive en del af et team, der gør en forskel? Så klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.bambusa.dk eller kontakte Lene Høgh Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975, hvis du vil vide mere.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Bambusa

Er du aktiv i et forældreråd eller i klub- og foreningslivet? Så, kender du måske allerede konceptet Bambusa, hvor det er muligt at tjene penge til ’klub- eller klassekassen’ ved at sælge økomærkede kvalitets bambusstrømper. Der er flere produkter på vej. Bambusa er en nordisk koncern med salgsselskaber i tre lande. Det danske selskab blev i etableret 2019 og har allerede stor succes.

Der er et tæt samarbejde på tværs af landegrænser og afdelinger for at levere de bedste løsninger og skabe langsigtede relationer med kunderne. Hos Bambusa er alle passionerede omkring at tilbyde enestående produkter og service, der støtter kundernes behov og drømme. For hvem vil ikke gerne være med til at give børn og unge gode oplevelser og støtte fællesskaberne?