Spring til indhold

Forretningsudvikler

EN UNIK MULIGHED FOR EN ’PEOPLE PERSON’

Vojens/Kolding

Vil du bidrage til innovation og udvikling i en af Danmarks største familieejede anlægsentreprenører? Vil du gøre det i tæt samarbejde med dine kolleger, kunder og andre interessenter? Vil du arbejde i en koncern med et stærkt værdisæt og have en god hverdag? Så, får du muligheden her i en nyoprettet stilling.

Du vokser ind i jobbet med afsæt i en god forretningsforståelse og gode relationer

Som forretningsudvikler hos ARKIL arbejder du med ’klassiske’ forretningsudviklings- og innovationsprojekter, der kommer til at give en reel effekt både i hverdagen og i det store billede. Du starter derfor med at tage sikkerhedstøjet på og være ude i det producerende led, så du kan få kendskab til- og indsigt i forretningen. Samtidig med hører du om alle de udfordringer og gode ideer, der er blandt dine kolleger. Når du er klædt godt på, er dine hovedopgaver, at:

  • Facilitere processer, der identificerer udviklingsmuligheder, bl.a. relateret til den grønne omstilling internt og hos kunderne

  • Gribe de gode ideer i forretning, analyser og forme business casen samt sikre et godt fundament for processen

  • Projektlede udviklings- og innovationsprojekter fra A – Z med høj grad af inddragelse undervejs

  • Være ’højre hånd’ for din chef, der er Divisionsdirektøren for forretningssupport, i forhold til strategiske opgaver

Du får således et bredt samarbejde på alle niveauer i organisationen, hvor også du fungerer som sparringspartner for direktionen. Stillingen er nyoprettet, og du vil opleve, at du bliver klædt godt på til opgaven, og at du kan række ud efter hjælp, både i de øvrige stabsfunktioner og i Forretningsudvikling på koncernniveau.

Vigtigst er din åbne, nysgerrige og samarbejdende tilgang – og at du er i starten af din karriere

Det vigtigste er, du er en åben, nysgerrig og samarbejdende person. Du trives derfor i en hverdag, med mange kontakter hvor du naturligt opsøger viden, der hvor tingene faktisk sker. Du har ambitioner på processens vegne, og ser det kun som en fordel, at du arbejder med hele processen fra ide til fuld implementering.

Selvom du er relativt ny på arbejdsmarkedet, har du allerede erfaret, at din faciliterende og inddragende tilgang giver gode resultater. Dit fundament er en relevant videregående uddannelse, enten teknisk eller indenfor innovation og forretningsudvikling. Det er ikke afgørende, at du har brancheerfaring.

Du kommer til at agere og arbejde ud fra ARKILS værdisæt, det er derfor vigtigt, at du kan samarbejde med mange forskellige interessenter og personligheder. Det indebærer også, at du er fokuseret, løsningsorienteret og handlekraftig, samtidig med at du formår at rumme en høj grad af kompleksitet, bevare roen og altid vægte en god dialog og en ordentlig behandling af kolleger og samarbejdspartnere.

Stærke værdier og mulighed for at ‘gøre en forskel’ i et godt arbejdsmiljø med god fleksibilitet

Du tilbydes en unik mulighed for at påvirke udviklingen i en milliard forretning inden for den grønne omstilling og mange andre områder. Du kan se frem til at kom helt tæt på topledelsen samtidig med, at du har dine fødder godt plantet på jorden, ligesom du ser ideer materialisere sig og fejrer det med dine kolleger.

Hertil kommer at du får mange dygtige kolleger, der ser frem til at få dig med på holdet og venter på dit bidrag. Et dynamisk og engageret arbejdsmiljø med rigtig gode rammer for dit daglige arbejde på kontoret og med rig mulighed for at komme ud i felten skaber rammerne for en din hverdag, hvor også god fleksibilitet er et kendetegn.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.arkil.dk eller kontakte Partner Lene Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi indkalder løbende til samtale og lukker jobopslaget, når den rette kandidat er fundet.

ARKIL er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder og etnicitet.

Læs mere om ARKIL

Med faglighed og fællesskab som DNA bygger ARKIL fremtidens infrastruktur. DNA’et har afspejlet sig i alt, ARKIL gør, i mere end 80 år, og det bliver det ved med. Under mottoet ’kvalitet til tiden’ arbejder 2.100 ansatte i koncernen med at bygge på fremtiden.

 ARKIL anlægger fra grunden, bygger fundamenterne, etablerer havne, producerer asfalten og baner vejen frem. Sidst, men ikke mindst passer ARKIL på vejen, når den er bygget, og bevarer dens høje standard.

 Koncernen, der har en stærk position i Danmark, leverer også projekter i Nordtyskland og Irland, hvor de bygger broer, lægger kabler og skaber forbindelse, ligesom de sørger for at rense den forurenede jord, bygge kloakker og levere et renere miljø. Læs mere på www.arkil.dk