DU KOMMER PÅ ET STORT PROJEKT MED ET STÆRKT TEAM
Hillerød
Trives du i store projekter, hvor både kompleksitet og hastighed er høj? Ønsker du dig en hverdag, hvor du er med til at eksekvere projekter sammen med dine engagerede kolleger? Eftertragter du at løse problemer og fejre succeser i fællesskab med dine kolleger samt træffe ordentlige beslutninger?
Projektet er at bygge el- og I&C delen på en større fabriksfacilitet i Hillerød for en global lægemiddelvirksomhed indenfor Pharma. Fase 1 af byggeriet er godt i gang og flere faser kommer til. Når projektet er på sit højeste, har Wicotec Kirkebjerg omkring150 beskæftiget med produktion af installationer til el- og instrumenteringspakken. Den tekniske granskning er stort set gennemført, og du starter op samtidig med at installationen af I&C-pakken med tilhørende test, indkøring og idriftsættelse går i gang. Der er mange forskellige tekniske fag, der arbejder side om side, hvorfor der er en skarp ’produktionsplanlægning’, høje sikkerhedskrav og behov for et godt konstruktivt samarbejde.
Du har ansvar for I&C-pakken og arbejder tæt med teamet for at eksekvere produktionsplanen
Med reference til Projektchefen bliver du en nøglespiller i ledelsen for produktionen, hvor der i alt er 4 projektledere. Dit ansvar er ’instrumentation- og controlpakken’, hvor du får entrepriseledere og supervisorer i faglig reference og lederansvar for op til ca. 25 elektrikere. Dit ansvar bliver større i takt med at nye faser i projektet bliver igangsat.
Som projektleder med fagligt lederansvar er dine hovedopgaver, at:
-
Planlægge og eksekvere I&C-pakken ud fra den overordnede tidsplan
-
Holde fokus på byggeriet, f.eks. rigtige faglige løsninger, fremdrift i afviklingen og prissætning af ekstra arbejde
-
Problemløse og understøtte et godt arbejdsmiljø i teamet
-
De rigtige kompetencer er på teamet til rette tid. Du er derfor aktiv i at ansætte elektrikere, holde MUS-samtaler m.v.
Du bidrager desuden med din indsigt og viden i de ugentlig interne projektmøder, status- og planlægningsmøder samt statusmøder med bygherren. Der er tale om en fastansættelse, og din ’hjemme organisation’ er El-entreprise, Øst. Din daglige arbejdsplads er on-site i Hillerød.
Relevant erfaring som Projektleder I&C fra Pharma eller anden procesindustri
Du kommer med erfaring som Projektleder I&C, f.eks. fra at opføre fabrikker eller anlæg, eller du har en anden relevant operations erfaringen fra procesindustrien. Afgørende er det, at du har erfaring fra byggeprojekter med høj kompleksitet, og at du har arbejdet med planlægning- og produktionssporet. Dit fundament er en uddannelse som el-installatør, el-ingeniør, maskinmester eller tilsvarende.
Som Projektleder har du et godt overblik og gode planlægningsevner. Daglig ledelse af elektrikere er én naturlig del af din erfaring, ligesom det er helt naturligt for dig at kombinere din hverdag mellem ’skurvognen’ og byggepladsen. Du tager gerne en dialog for at finde den konkrete løsning samtidig med, at du kommer med godt humør. Du er åben, teamorienteret og får opgaverne i mål til tiden.
Du er god til engelsk i skrift og tale, da kommunikationen med rådgivere og byggeledelsen foregår på engelsk.
Selvstændigt ansvar og holdånd i en koncern med rigtig gode rammer for hverdagen
Du får et selvstændigt ansvar i et stort projekt, hvor du møder holdånd, en god tone og ordentlighed i samarbejdet, både internt og med kunden. Du får mange dygtige og ambitiøse kolleger, der ser frem til at få dig med på holdet og venter på dit bidrag på byggepladsen og i projektet. Du vil også opleve en god indføring i projektet, når du starter.
Selv om du kommer med erfaring, får du fortsat mulighed for at bygge på din udvikling fagligt som personligt. Hertil kommer rigtig gode rammer for dit daglige arbejde og rig mulighed for god fleksibilitet i hverdagen.
Klik på ’søg stillingen’ og send og dit CV allerede i dag, eller kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975 hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig! Vi holder samtaler løbende og annoncen tages ned, når den rette kandidat er fundet.