Spring til indhold

Digital Marketing Specialist

NØGLEROLLE PÅ AMBITIØS DIGITALISERINGSREJSE

Nr. Lyndelse

Brænder du for datadrevet marketing? Er du ekspert i e-commerce og SEO, og har du erfaring med webshops? Så er det dig, vi søger til at stå i spidsen for Kildemoes’ nye digital first-strategi og tage virksomhedens online tilstedeværelse til næste niveau!

Vær med på rejsen og gør Kildemoes til danskernes foretrukne cykel

De seneste år har Kildemoes ændret markedsstrategi og sælger primært brandets kvalitetscykler fra koncernens distributionscenter via virksomhedens webshop.

Kombinationen af et velkendt brand og et stigende onlinesalg gør, at ledelsen investerer yderligere i den digitale strategi. Målet er at være med helt i front som en af de store spillere på det danske cykelmarked.

Dine primære opgaver:

  • Deltage i udvikling - og implementere e-commerce strategier for at maksimere salg og kundetilfredshed
  • Udvikle og implementere kampagnestrategi

  • Håndtere budgetter og analysere salgstendenser for at optimere indtjeningen

  • Google Ads og SEO-optimering

  • Indsamle og analysere data om webshoppens performance for at identificere forbedringsmuligheder

  • Administrere online produktkataloger og sørge for, at alle produktinformationer er præcise og opdaterede

Du har værktøjskassen, der booster salget af kvalitetscykler online

Kildemoes’ vision er at implementere en helt ny digital strategi, der skal rulles ud i løbet af de næste 5 år. Det bliver dit overordnede ansvar at sikre synligheden online og formidle de gode historier om Kildemoes og virksomhedens produkter.

Vi forestiller os, at du har opbygget dine kompetencer i en lignende rolle i en virksomhed, som sælger brandede kvalitetsprodukter direkte til forbrugerne - eller at du som ekstern konsulent har arbejdet for tilsvarende kunder med at understøtte digitaliseringsrejsen på strategisk, taktisk og operationelt niveau.

Du kommer med solid interesse i og erfaring indenfor e-commerce og digital marketing. Du besidder stærke analytiske færdigheder og har erfaring med at udvikle og drive webshop, gerne Magento - det er dog ikke et krav.

Derudover, har du erfaring med SEO og Google Ads, og vi ser gerne, at du er en fremragende kommunikatør både på skrift og i tale.

En vigtig rolle i en solid dansk virksomhed med korte beslutningsveje

Med reference til Salgs- og marketingschefen, bliver du som Digital Marketing Specialist en del af en lille specialistorganisation, hvor alle er nøglepersoner, og hvor tillid og ærlighed værdsættes. I afdelingen sidder yderligere tre medarbejdere. Fleksibiliteten er høj, og der er mulighed for hjemmearbejdsdage. Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, med bl.a. pension, sundhedssikring og massageordning.

Organisationen i Danmark består af ca.15 medarbejdere, og du bliver samtidig del af den internationale cykelkoncern Cycleurope Group, som også udvikler, producerer og markedsfører en række andre markedsledende brands.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag, eller kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 2448 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Kildemoes

Kildemoes er en del af Cycleurope AB koncernen og har gennem flere generationer været blandt danskernes foretrukne cykelbrands. Cyklerne udvikles af erfarne produktspecialister i Danmark, og nøglekomponenter produceres som noget helt unikt for branchen på koncernens fabrikker i Sverige. Kildemoes har til huse midt på Fyn – i hjertet af Danmark. Læs mere på www.kildemoes.dk