Spring til indhold

Equipment Engineer

INTEGRATION AF UDSTYR PÅ AVANCEREDE SKIBSDESIGN

Odense/København

Odense Maritime Technology er et af verdens førende designhuse inden for design og bygning af de mest effektive skibe til både flåden og civile formål. Virksomheden udfører i øjeblikket, i et tæt samarbejde med andre førende internationale teknologivirksomheder, to vigtige samfundsopgaver: Udvikling og bygning af nye flådefaretøjer, som vil bidrage til Danmarks sikkerhed, og klimavenlige færger, der vil understøtte den regionale mobilitet og den grønne omstilling.

Ansvar for integration og design af udstyr på skibet

Er du maskin-, skibsingeniør eller lignende, og brænder du for at integrere forskellige typer udstyr i en samlet kompleks løsning – så har du her mulighed for at udleve din kreativitet og evne til at tænke 3 dimensionalt, samtidig med at du bevarer den tætte kontakt til din mekaniske faglighed.

Du vil komme til at arbejde i en gruppe af ingeniører, som har fokus på at indrette den funktionelle del af skibets udrustning. – Der er tale om meget forskelligartet udstyr, hvor fællesnævneren er at udstyret skal være robust og driftssikkert. Ligeledes skal udstyret indpasses i et design hvor pladsen er begrænset og der samtidig er fokus på brugervenlighed, samt fremtidige ændringer og udvidelser.

Du får derfor bland andet en rolle, hvor du skal finde løsninger i tæt samarbejde med interne og eksterne leverandører. Bland vigtige opgaver kan nævnes:

  • Arrangement af dæksudrustning og maskineri – f.eks. kraner, anker og surringsudstyr

  • Arrangement af hangarer, redningsmidler, indsatsbåde, adgangsveje o.a.

  • Konceptdesign af last- og containerhåndtering

  • Udfærdigelse af tekniske specifikationer til udstyrsleverandører

  • Medvirke i udfærdigelse af byggespecifikationer

  • Samarbejde og koordinering, både internt og med kunder

  • Samarbejde og forhandling med systemleverandører

Hertil kommer en vigtig rolle i hele tiden at udvikle gruppens viden om nye teknologier og løsninger.

Som det fremgår, kan du se frem til et alsidigt job, hvor du vil have mulighed for både faglig fordybelse og for at få en bred samarbejds- og berøringsflade med dygtige kolleger og samarbejdspartnere i ind og udland.

Ingeniør, med bred teknisk indsigt og evne til at tænke løsninger

Har du allerede erfaring fra den maritimes sektors leverandører eller fra maskinindustrien, har du gode forudsætninger for at sætte dig ind i opgaven – at bygge komplekse individuelle løsninger på baggrund af kendte moduler, afprøvede koncepter og rammevilkår som er givet af myndighedskrav og kundens specifikation.

Blandt dine vigtige kompetencer og interesseområder vægter du følgende højt:

  • Du har alsidig teknisk indsigt og interesse for mekaniske konstruktioner
  • Du kan tilegne dig viden om diverse regler, klasse- og myndighedskrav, som har betydning for udførelsen af dit arbejde
  • Du er fortrolig med at tegne i 2D og gerne 3D
  • Du forstår vigtigheden af samarbejde, både internt og med eksterne fagspecialister for at opnå gode resultater og brugertilfredshed
  • Du trives i et dynamisk miljø med mange interessenter og en bred kontaktflade
  • Du er flydende i engelsk på skrift og i tale

Det er vigtigt du er vant til at arbejde efter regler, standarder samt normer, og du trives med, at andre discipliners- eller funktioners dagsorden sætter rammen for hvilke løsninger du kan vælge. Du motiveres af at tage et selvstændigt ansvar, og du trives i et dynamisk miljø, hvor krav til nye løsninger og til tider omskiftelige dagsordener stiller krav til din beslutsomhed og fokus. Endvidere, er det vigtigt for dig at være på forkant med den teknologiske udvikling, og du ser de ændrede krav til bæredygtige løsninger og omkostningseffektivisering som en mulighed for personlig og faglig udvikling.

Der vil være begrænset rejseaktivitet forbundet med jobbet.

En moderne virksomhed med fleksibilitet og fokus på faglig udvikling

Du tilbydes her først og fremmest et spændende og udviklende job, hvor du bliver en del af et specialistmiljø, hvor alle stræber efter at være på forkant med udviklingen og levere world class skibsdesign. Samtidig bliver du del af en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor godt kollegialt samarbejde går hånd i hånd med høj faglig ambition og en moderne tilrettelæggelse af hverdagen. Her er der mulighed for et fleksibelt arbejdsliv – mellem kontorerne i Odense og København eller fra hjemmet.

Processen

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på www.odensemaritime.com. eller kontakte Jesper Nielsen hos PeopleLink på 2448 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Odense Maritime Technology

OMT er en af Danmarks førende virksomheder inden for maritimt design og rådgivning. OMT blev etableret i 2010 som spin off af det dengang A. P. Møller-Mærsk ejede Odense Staalskibsværft. OMT´s ydelser har siden været stærkt efterspurgte globalt. OMT beskæftiger mere end 100 specialister og projektledere på kontorerne i Odense og København. Læs mere på www.odensemaritime.com

Cookies

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser fx for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

Hvad anvender vi cookies til?
www.peoplelink.dk anvender cookies til at føre statistik over trafikken på websitet samt til optimering af brugervenligheden. Denne information deles med tredjepart.

Du kan slette cookies
I indstillingerne i din browser kan du slette cookies. På https://minecookies.org/cookiehandtering kan du læse mere om cookies og få vejledning om, hvordan du sletter cookies på forskellige browsere.