Spring til indhold

IT Sourcing Manager

FOKUS PÅ INDKØB, IT & REGULATORISKE KRAV

Odense

Motiveres du af digital transformation og regulering? Har du evnen til at lede IT sourcing opgaver i tæt samarbejde med interne stakeholders samt forhandle fordelagtige kontrakter med leverandører?

Du er lead på små og mellemstore IT-indkøb

GF Forsikring har iværksat en ny strategi ”GF i Bevægelse 2024-2028”. Et væsentligt bidrag for at indfri de ambitiøse mål er bl.a. Den Digitale Transformation, hvor Procurement-afdelingen har en vigtig rolle i forhold til IT-indkøb samt kontrakt- og leverandørstyring. Afdelingen sikrer i form af en effektiv og smidig indkøbsproces, at GF Forsikring lever op til gældende lovgivning. Bl.a. er Procurement lige nu i gang med at implementere DORA-forordningen, som får en stor indflydelse i videreudviklingen af arbejdet i afdelingen.

Du bliver en del af en Procurement afdeling med fire engagerede medarbejdere. Du får reference til Head of Procurement & Contract Management, og dine kolleger i afdelingen er derudover én Sourcing Manager og to IT Contract Managers. Afdelingen håndterer indkøb på tværs af hele GF Forsikring.

Din opgave bliver at være lead på at drive små og mellemstore IT-indkøb gennem indkøbsprocessen fra behov til underskrift. Du får en vigtig rolle i, at støtte kontraktejer i at indsamle oplysninger omkring leverandørsamarbejdet, udarbejde risikovurdering og forhandle med leverandøren. Din opgaver løses i samarbejde med IT, Jura, GDPR, Compliance og Informationssikkerhed.

Du har regulatorisk forståelse, indsigt i IT og skaber let relationer i organisationen

Du har erfaring med at arbejde tværorganisatorisk, og du sætter dig nemt ind i relevant regulering inden for området. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men du har interesse for at arbejde med sourcing, forhandling og juridiske begreber.

Derudover er det en fordel, at du:

  • Har erfaring med at drive opgaver/projekter. Måske du har siddet som IT Sourcing Manager, IT Contract Manager, GDPR-jurist, IT Compliance, udbudsjurist, Licens Manager eller noget tilsvarnede

  • Har indsigt i IT, herunder licenser, software og cloud services mv.

  • Har erfaring i at arbejde med stakeholders fra forskellige fagområder, herunder IT, jura, GDPR og informationssikkerhed

  • Har erfaring med risikovurderinger

  • Har regulatorisk forståelse og sætter dig nemt ind i regulatoriske krav

  • Har stærke kompetencer inden for planlægning og eksekvering, og drives af at sikre fremdrift på opgaver

  • Arbejder analytisk, struktureret og har sans for detaljer. Og så er du en positiv og proaktiv profil, som let skaber relationer på tværs i en organisation

Bliv en del af en kultur med tillid, passion og professionalisme som fundament

Du kommer med på en spændende rejse i en afdeling, hvor målet er at videreudvikle Procurement med udgangspunkt i et strategisk fokus og professionalisme. Netop professionalisme, passion og tillid er de 3 grundværdier, som GF Forsikring bygger på, og som teamet efterlever hver dag. Samtidig vil du opleve et positivt og uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og team-ånd prioriteres højt.

Du bliver en del af en formålsdrevet organisation med dygtige og engagerede kolleger. Hele GF Forsikring er drevet af de tre fælles grundværdier, som er afgørende for den fælles succes og evnen til at levere overskud til hinanden og organisationens medlemmer.

I jobbet tilbydes du en konkurrencedygtig lønpakke og rammerne til at balancere arbejde og privatliv. Du vil få adgang til særlige medarbejdergoder, herunder forsikringer med rabat, lækker kantineordning, massage i arbejdstiden og forskellige aktivitetsklubber. Du får et grundigt introforløb, hvor du får et bredt indblik i GF Forsikring, kolleger og virksomhedskulturen.

Din arbejdsplads er på GF kontoret i Odense, og der vil være mulighed for hjemmearbejde.

Lyder det som en spændende karrieremulighed? Læs mere på www.gfforsikring.dk eller kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på telefon 6610 2015. Send os din ansøgning og dit CV allerede i dag via ’søg stillingen’. Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om GF Forsikring

GF Forsikring er et medlemsejet selskab med mere end 350.000 medlemmer. Med mere end 800 kolleger spredt over hele Danmark arbejder vi lokalt over hele landet. Og vi arbejder også digitalt. To år i træk er GF Forsikring kåret som Årets Digitale Finansvirksomhed inden for forsikring. For os handler det altid om at give medlemmerne den hjælp og service, de har brug for. Og når året er gjort op, så deler vi overskuddet. I 2024 er overskudsdelingen mere end 215 mio. kroner til medlemmerne.