Spring til indhold

Junior Project Manager

UDVIKLING OG OPFØRELSE AF FREMTIDENS LOGISTIKCENTRE

Ringsted

Vil du være med til at lede store byggeprojekter i Danmark som en del af en international virksomhed? Vi søger netop nu en Junior Project Manager til MG Real Estate, der skal drive projekter med udvikling og opførelse af store, moderne logistikcentre. Er du klar til næste karriereskridt?

En central rolle med udvikling af store ejendomsprojekter

Som Junior Project Manager hos MG Real Estate får du mulighed for at arbejde med omfattende projekter inden for udvikling og opførelse af moderne og fleksible lager- og logistikcentre. Projekterne spænder fra 6.000 til 100.000 kvadratmeter, alle placeret på de bedste lokationer nær centrale distributions- og logistikknudepunkter.

Din primære base vil være på sitet i Ringsted, med tilknytning til MG's nordiske kontor i København. I rollen som Junior Project Manager vil du spille en central rolle i udviklingen af både igangværende og fremtidige logistikprojekter på Sjælland. Samtidig får du mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne projektledere, der vil støtte dig i at tilegne dig ny viden og udvikle dine kompetencer inden for projektledelse. Læs mere om de spændende projekter i Ringsted via linket længere nede.

Dine ansvarsområder vil omfatte:

  • Assistere projektlederteamet i alle faser af projekterne – fra koncept til færdiggørelse

  • Overvåge og koordinere arbejdet fra underleverandører på byggepladsen med fokus på sikkerhed og kvalitet

  • Håndtere prisforespørgsler og sammenligne tilbud i byggeprocessen

  • Sikre, at projektplanen følges, og at aktiviteterne forløber som planlagt

  • Styrke MG Real Estates synlighed på byggepladsen

  • Udarbejde projektrapporter, tekniske datablade og udførelsestegninger

Du vil løbende samarbejde og sparre med dine kolleger, som er placeret over hele Europa, og du får en bred kontaktflade med alle involverede parter i projekterne.

Din arbejdsdag vil være delt mellem sitet i Ringsted og kontoret i København. Derudover skal du forvente at rejse til hovedkontoret i Belgien en til to gange om måneden for at deltage i møder og koordinering.

Byggeteknisk baggrund og stærke kommunikationsevner

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som bygningskonstruktør eller bygningsingeniør og har allerede et par års erfaring med byggeledelse. Du kender til driften og hverdagen på en byggeplads og har forventeligt indhentet din nuværende erfaring fra en entreprenør, rådgiver eller bygherre. Kendskab til bygningsreglementer og relevant lovgivning er en forudsætning.

Som person er du praktisk anlagt, handlekraftig og formår at kommunikere klart og effektivt. Du er udadvendt, har et godt humør og trives i et dynamisk miljø. Hvis du er god til at skabe relationer og har en ligefrem tilgang til opgaverne, vil du passe godt ind i teamet.

Dit primære sprog er dansk, og derfor forventes det, at du behersker det på modersmålsniveau. Derudover har du stærke engelskkundskaber, som gør dig i stand til at kommunikere effektivt med dine internationale kolleger.

Ambitiøse projekter i en international virksomhed i vækst

MG Real Estate er en international virksomhed med mere end 20 års erfaring i udvikling af store ejendomsprojekter. Virksomheden lægger stor vægt på bæredygtighed og arbejder aktivt for at skabe et grønnere samfund for fremtiden. Som en del af MG Real Estate vil du være med til at sætte standarden for bæredygtigt byggeri og bidrage til at reducere det miljømæssige aftryk.

Virksomheden er i vækst og har ambitiøse planer om at udvide tilstedeværelsen i Danmark og Norden generelt. Derfor er dette en unik mulighed for dig for at udvikle dig i takt med virksomheden.

Lyder dette som dit næste karriereskridt? Så kontakt Mikkel Nielsen hos PeopleLink på tlf. 40318113 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale.

Læs mere om MG´s danske ejendomsprojekter her.

Læs mere om MG Real Estate

MG Real Estate er et internationalt ejendomsudviklings- og investeringsselskab, der er specialiseret i udvikling af store logistikbygninger, lager- og kontorbygninger, detailcentre og boligbyggerier i hele Europa.

MG Real Estate er en belgisk privatejet gruppe af virksomheder og har kontor i Luxembourg, Belgien, Holland, Danmark og Sverige med samlet mere end 50 medarbejdere ansat. Netop nu er der flere spændende projekter under udvikling i Danmark, da ambitionen er at fordoble virksomhedens kvm i Danmark over de kommende år.

Læs mere på
www.mgrealestate.eu/en