Rekrutteringsprocessen

Processen mod en succesfuld ansættelse starter ved målet. Det er vores grundtanke, og derfor tager vi altid udgangspunkt i en grundig analyse af og diskussion om virksomhedens forretningsmæssige mål og organisatoriske udfordringer.

Hos PeopleLink har vi både erfaringen og integriteten til at udfordre og sparre med vores kunder om disse vigtige spørgsmål.

ss-model01

 


Når vi sammen har afdækket jeres krav og forventninger til den nye medarbejder, har vi sikret, at både søgning og udvælgelse af den nye medarbejder har det helt rigtige fokus. Herfra begynder selve rekrutteringen.

Afhængigt af hvad det er for en stilling, der skal besættes, udvælger vi de mest optimale kanaler for annoncering. Vi samarbejder med en række af landets førende online-jobsites, aviser og fagblade, og derudover benytter vi med stor succes de sociale netværk.

Vores interne e-rekrutteringssystem og vores CV database, som er kernen i vores arbejde, rummer også rigtig mange pre-kvalificerede og motiverede kandidater. Når vi har udvalgt de bedst egnede kandidater, vil du få adgang til vores system, så du kan følge udvælgelsesprocessen.