Lederen som Træner - et nyt og anderledes lederudviklingsprogram

Kender du det? Strategien og målene er udarbejdet og kommunikeret, dine medarbejdere har forstået og nikket til årets handlingsplaner … og alligevel, så gør vi det, vi plejer, og forandringerne sker ikke i det tempo, der er nødvendigt.

Vi lancerer nu et anderledes lederudviklingsprogram, der kombinerer sportens tilgange til sæsonplanlægning og udvikling af præstationer og kompetencer med enkle ledelsesmæssige værktøjer. Vi tager udgangspunkt i lederens dagligdag og de konkrete ledelsesmæssige udfordringer, og vi fokuserer på at træne og udvikle din ledelse med henblik på hurtigere og mere effektiv eksekvering samt opnåelse af mål og resultater.

Med andre ord vil du ikke lære en masse nye ledelsesteorier, men der vil være fokus på at bringe din viden, værktøjer og ledelse i spil. Programmet er rettet mod den gode leder/træners evne til at kombinere arbejdet med den ’hårde dagsorden’ og blikket for individet og samspillet i teamet, og hvordan du som leder kan skabe rammerne for resultatopnåelsen.

Programmet er udviklet i samarbejde med Torsten Laen. Torsten har bidraget med mange års erfaring og kompetencer som succesfuld håndboldspiller og anfører på topniveau både nationalt og internationalt. PeopleLink har det teoretiske fundament og konkrete værktøjer inden for bl.a. ledelse af forandringer, læring, performance, motivation og ikke mindst den forretningsmæssige kontekst.

Du kan læse mere om programmet her …