Haarslev Industries producerer anlægs- og procesudstyr og har projekt- og produktionsselskaber i Danmark, Spanien, Brasilien, Tyskland og Kina, samt salgs- og servicesteder i Norge, Peru, USA, Malaysia, New Zealand, Indien, Frankrig og Rusland. Koncernen er markedsledende inden for sin branche, og har ca. 1.200 medarbejdere på verdensplan. Det danske selskab og koncernens hovedkvarter er placeret i Hårslev på Fyn, hvor ca. 400 medarbejdere har deres daglige arbejdsplads. Selskabet har oplevet vedvarende vækst og har i dag en årlig omsætning på 1,6 milliarder kroner. Virksomhedens vækst indebærer transformation fra en solid dansk produktionsvirksomhed til en yderst professionel, projektorienteret global industrivirksomhed.


Technical Engineer

Komplekse procesanlæg • Teknisk og kommerciel support til salg



Mangeartede tekniske opgaver og koordination på tilbudsmateriale


Vil du have en varieret hverdag med mangeartede tekniske opgaver, koordination og sparring med kollegaer? Det og meget mere får du mulighed for som ny kollega i Sales Engineering teamet. Sammen med dine fire kollegaer i teamet har du ansvaret for at supportere Haarslev Industries’ sælgere, når de modtager forespørgsler fra kunder. Du deltager i hele processen frem til kundens accept af tilbud, hvorefter projektet bliver overleveret til projektafdelingen. Dine hovedopgaver er fordelt mellem, at

  • Tegne procesflowdiagram og 3D layout af procesanlæg
  • Udføre mindre beregninger på massebalancer
  • Indhente specifikationer til tilbudsmateriale - både internt og eksternt
  • Udarbejde tilbudsmateriale til kunden

Opgaverne udfører du i tæt dialog med sælgerne. Du supportere flere sælgere, hvorfor du håndterer flere forespørgsler på én gang. I stillingen opbygger du en stærk maskin- og procesteknisk viden, som du anvender i sparringen med sælgerne og projektafdelingen omkring løsninger til kunderne. Du får en bred kontaktflade i organisationen, da du også har ansvar for at indhente tilbudsspecifikationer fra shipping, Installations, underleverandører m.m.

Positiv og serviceminded teamplayer med maskinteknisk indsigt


Du har en bred maskinteknisk indsigt, som du har fået fra din uddannelse som produktionsteknolog, maskinmester, maskiningeniør eller tilsvarende. Ligesom praktisk arbejde fra studiejob, praktikophold eller fuldtidsstilling har givet dig gode forudsætninger for at forstå procestekniske sammenhænge i procesanlæg. Det er ekstra kvalificerende, hvis du har en håndværksmæssig baggrund som fx smed eller erfaring fra en lignende stilling. Uanset baggrund kommer du igennem et grundigt introduktionsforløb både hos Haarslev Industries og hos kunderne.

Du brænder for at yde en kvalitetsbevidst service for både interne og eksterne kunder. Du er en teamplayer, som med din imødekommende og positive indstilling, finder løsninger med kollegaer og gerne giver en hjælpende hånd. Du er godt kommunikerende og trives i den koordinerende rolle, hvor du har kontakt til mange mennesker. Med godt overblik formår du at jonglere flere bolde i luften på én gang og samtidig overholde dine deadlines. Du er lærenem og har en pragmatisk tilgang til opgaveløsninger, hvorfor du hurtigt er selvkørende.

Du har erfaring med 3D tegning i Inventor eller fra andet 3D tegneprogram. Engelsk er koncernsproget i Haarslev Industries, hvilket du behersker i skrift og tale.

Bring din tekniske forståelse i spil i international vækstvirksomhed


Du tilbydes et spændende job i en international koncern, der har skabt en førende international position inden for sit område, og som er i fortsat udvikling og vækst. Du får mulighed for at bringe din maskin- og procestekniske faglighed i spil i et stærkt Sales Engineering team med et godt socialt og uformelt sammenhold. Samtidig opbygger du yderligere erfaring og indsigt, som du kan anvende i din videre karriere internt i Haarslev Industries.
Din arbejdsplads er på hovedkontoret i Hårslev.

Læs mere om Haarslev Industries på www.haarslev.com eller kontakt Vickie Tarp hos PeopleLink på 28582015 for yderligere oplysninger. Din ansøgning og dit CV ser vi frem til at modtage via ’Søg Stillingen’. Indledende samtaler afholdes primo januar 2018.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt



Vil du vide mere?

Vickie Tarp
Kontakt Vickie Tarp
Mobil: +45 28 58 20 15
E-mail: vt@peoplelink.dk