Haarslev Industries producerer anlægs- og procesudstyr og har projekt- og produktionsselskaber i Danmark, Spanien, Brasilien, Tyskland og Kina, samt salgs- og servicesteder i Norge, Peru, USA, Malaysia, New Zealand, Indien, Frankrig og Rusland. Koncernen er markedsledende inden for sin branche, og har ca. 1.200 medarbejdere på verdensplan. Det danske selskab og koncernens hovedkvarter er placeret i Hårslev på Fyn, hvor ca. 400 medarbejdere har deres daglige arbejdsplads. Selskabet har oplevet vedvarende vækst og har i dag en årlig omsætning på 1,6 milliarder kroner. Virksomhedens vækst indebærer transformation fra en solid dansk produktionsvirksomhed til en yderst professionel, projektorienteret global industrivirksomhed.


Reservedelssalg til procesanlæg og -maskiner

Brug din maskintekniske indsigt i et internationalt miljø



Du afklarer og håndterer kundeforespørgsler på reservedele

Vil du være med til at servicere Haarslev Industries´ kunder ved brug af din brede maskintekniske indsigt? Efterspørgslen efter reservedele er i fortsat vækst og derfor søges en ny intern reservedelssælger til After Sales & Serviceafdelingen.

Efter en oplæringsperiode får du dit eget geografiske markedsområde, der består af både interne og eksterne kunder, som du servicerer. Kundekontakten foregår hovedsageligt via mail på engelsk. Du kommer til at arbejde med alt fra mindre standard efterspørgsler til større reservedelstilbud på nye og ældre procesanlæg. Dine hovedopgaver er:

  • Udarbejdelse af tilbud og ordrer på reservedele til vedligehold, nedbrud og reparationer
  • Teknisk afklaring og løsning af kundeforespørgsler på specielle eller udgåede reservedele
  • Indkøb/koordination med lager, produktion og underleverandører

Udstyret kan have op til 70 år på bagen, hvorfor efterspørgsel efter reservedele til kundernes ældre anlæg ofte kræver detektivarbejde og en god tekniske forståelse for at finde den rigtige løsning. Du kan se frem til en afvekslende hverdag, hvor du selvstændigt løser dine opgaver og altid kan hente hjælp i dit team, som består af 5 dygtige og erfarne kollegaer.

Bred maskinteknisk indsigt og masser af gå-på-mod


Du har oparbejdet en bred maskinteknisk indsigt fra enten uddannelse og/eller arbejde, som du gerne vil bringe i spil i mangeartede udfordringer. Vi er åbne overfor din baggrund, hvorfor det ikke er afgørende, at du tidligere har arbejdet med salg. Stillingen bliver tilrettelagt efter dine kompetencer og Haarslev Industries sikrer, at du bliver klædt på til at varetage rollen som intern reservedelssælger.

Vigtigst er, at du har gå-på-mod og er engageret for at løse dine opgaver kvalitetsbevidst, så kunden er tilfreds. Du kan lide at have en bred kontaktflade og ser frem til at hjælpe kunder på vej i samarbejde med dine kollegaer. Selvom du har mange bolde i luften, holder du hovedet koldt og du påtager dig udfordringer med et smil.

Du har flair for IT, herunder MS Office pakken, og er lærenem i forhold til nye programmer. Derudover behersker du engelsk, som er koncernsproget, skriftligt og mundtligt.

Spændende maskintekniske udfordringer i internationalt miljø

Du bliver en del af et internationalt arbejdsmiljø i en koncern, der har skabt en førende international position inden for sit område, og som er i fortsat udvikling og vækst. Din arbejdsplads er på hovedkontoret i Hårslev, hvor du vil være tæt på produktionen og får mulighed for at følge med i hele processen. Du får en hverdag, hvor du i høj grad vil anvende din maskintekniske indsigt og hvor der samtidig er mulighed for faglig sparring med dygtige og hjælpsomme kollegaer. Hertil kommer et uformelt arbejdsmiljø med fleksible og ordnede arbejdsrammer.

Kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 4236 3975 for yderligere oplysninger eller læs mere på www.haarslev.com.
Din ansøgning og dit CV ser vi frem til at modtage via ’Søg Stillingen’.



Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist:



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 42 36 39 75
E-mail: lhm@peoplelink.dk
eller
Vickie Tarp
Mobil: +45 28 58 20 15
E-mail: vt@peoplelink.dk