Okono A/S er et entreprenant og internationalt orienteret datterselskab i Bagger-Sørensen gruppen. Okono A/S har således mere end 100 års erfaring fra fødevare-, kosttilskuds- og medicinalindustrien i ryggen. Virksomheden udvikler og producerer e-væsker og e-cigaretter i højeste kvalitet, og har eget e-cigaretbrand: nordik®, som er det bredest distribuerede e-cigaretbrand i Skandinavien. Via eget datter-selskab, MedCan Pharma A/S, udvikler Okono A/S også produkter, der indeholder cannabinoider fra cannabisplanten. MedCan Pharma A/S besidder allerede en række patenter på produkter indeholdende cannabinoider.


Marketing Manager

Hele marketingpaletten i spændende nichemarked



Okono A/S ønsker at accelerere deres vækst på e-cigaretmarkedet og udbygge deres store kompetencer for cannabisprodukter på medicinal- og konsumentmarkederne. Som marketing manager får du derfor en unik mulighed for at bringe hele din værktøjskasse i spil og få to jobs i ét, hvor du både arbejder med go-to-market markedsføring af markedsledende e-cigaretter og business-analyse af nye forretningsområder.

Udbyg markedet for førende e-cigaretbrand og skab markedspotentiale for nye produkter

Som marketing manager får du ansvaret for e-cigaretbrandet nordik®, og du vil komme til at arbejde med bredden i marketingfaget lige fra analyse og strategi til produktion af kommunikationsløsninger. Du får ansvaret for at udvikle og implementere marketingplaner for nye og bestående produkter, f.eks. via kampagner, events, digital marketing og PR. Du vil også komme til at definere og styrke virksomhedens tilstedeværelse på online- og sociale medier.

I jobbet vil du tillige få til opgave at undersøge markedspotentialer for MedCan Pharma A/S’ produkter, der indeholder cannabinoider. Her indbefatter dine arbejdsopgaver analyser og overvågning af branchen, markedet, konkurrenter og trends, hvorpå du identificerer nye markeds- og forretningsmuligheder.

Du kommer til at supportere udarbejdelsen af business cases, og ved at udarbejde relevante værktøjer, in-store-materialer og præsentationer styrker du de interne og eksterne salgsteams.

Da produkterne indeholder komponenter, der er underlagt såvel nationale som internationale lovkrav, er det en vigtig del af dit arbejde, at du holder dig opdateret om de juridiske forhold, der har betydning for dit og virksomhedens virke.

Kreativ marketing manager med styr på processer og metoder

Du har minimum 3-5 års erfaring, og du har i dit arbejdsliv haft berøring og succes med FMCG-markedsføring, trade marketing, forretningsanalyse og consumer insights. Har du samtidig bevæget dig i et internationalt miljø, er det bestemt et plus. Dertil har du solid erfaring med online marketing, herunder SEO, CPP osv., samt en demonstreret track-record på udarbejdelse og implementering af marketingplaner.

Du er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale, og det er en fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af de skandinaviske eller europæiske sprog.

Det falder dig naturligt at arbejde analytisk, så du kan konkretisere komplicerede informationer til forståelig og tilgængelig kommunikation. Som type karakteriserer er du dig selv som entreprenant og engageret. Du interesserer dig måske også allerede for debatter og lovgivning, der berører e-cigaret- og cannabisområderne.

Kan du se dig selv som ambassadør for et nicheprodukt af højeste kvalitet, og motiveres du ved forestillingen om at komme med fra start i udviklingen af helt nye produkter indenfor e-cigaretter og produkter med cannabinoider? Så har du det rette udgangspunkt.

Vil du være med til at forme fremtiden?

Du tilbydes en varieret stilling med en høj grad af selvstændighed i en entreprenant virksomhed i hastig udvikling. I kraft af det høje ansvar vil du få stor indflydelse i et miljø, hvor ideer bliver ført ud i livet.

Du vil blive en del af en ambitiøs virksomhed, der arbejder ud fra høje etiske standarder, og du vil få engagerede kollegaer med en teamånd, som er samarbejdende og hvor stafetten tages.

Kontakt Jesper Nielsen eller Wickie Irene Jensen hos PeopleLink på 66 10 20 15 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ”Søg Stillingen” hurtigst muligt.




Geografi: Trekantsområdet
Ansøgningsfrist: Snarest muligt



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 24 48 20 15
E-mail: jn@peoplelink.dk
eller
Wickie Irene Jensen
Mobil: +45 28 45 20 15
E-mail: wj@peoplelink.dk