Cabinplant A/S er en førende producent af kundetilpasset procesudstyr til fødevareindustrien. Virksomhedens fokusområder er hele proceslinjer til fisk, skaldyr, frugt og grøntsager samt løsninger inden for veje- og pakkeudstyr til mange forskellige industrier. Alle Cabinplants løsninger udvikles og implementeres i et tæt samarbejde med virksomhedens kunder, hvilket sikrer, at det endelige valg er det helt rigtige. Eksportandelen udgør mere end 80% og Cabinplant har referencer i hele verden. Virksomheden beskæftiger ca. 270 medarbejdere – hovedparten i Haarby på Fyn samt på Cabinplants egen fabrik i Polen. Cabinplant har datterselskaber i en række lande og er en del af CTB Inc. Group, der er en multinational industrikoncern indenfor procesudstyr.


Konstruktør

Innovative løsninger til fødevareindustrien



Cabinplant er en af Europas førende producenter af procesudstyr til fødevareindustrien. Der er stor efterspørgsel efter virksomhedens innovative løsninger, og Cabinplant’s nye ejerforhold med dygtige søsterselskaber over store dele af verden har medført yderligere skub i denne retning.
Cabinplant har brug for yderligere kompetencer, og du har derfor mulighed for at blive del af et stærkt hold.

Fra kundens idé til den færdige løsning

Du bliver som konstruktør del af den tekniske afdeling, hvor konstruktører, projektledere og el-folk arbejder tæt sammen om at skabe effektive og robuste løsninger til kunder over hele verden.
Du kommer til at arbejde i et team, hvor du bliver en del af den kreative proces. Nye løsninger bliver skabt i tæt samarbejde med salgsorganisationen og kunderne, og du kommer til at arbejde med standardisering og modularisering, hvor dette giver værdi. Din opgave bliver at konstruere og dokumentere de tekniske løsninger, så Cabinplant’s dygtige og engagerede produktionskolleger på fabrikkerne i Haarby og i Polen kan arbejde effektivt og med høj kvalitet.

Erfaring med bevægelige konstruktioner

Der kan være flere indgange til jobbet. Du har sikkert en uddannelse som M-ingeniør. Men har du startet karrieren med en faglig uddannelse som klejnsmed, maskinarbejder, værktøjsmager, mekaniker e.lign, og har på baggrund heraf taget en teknisk uddannelse på teknolog niveau, er det også en oplagt baggrund.
Optimalt har du allerede nogle års erfaring med tilsvarende opgaver i en virksomhed, hvor du har arbejdet med konstruktion af komplicerede bevægelige konstruktioner. Hvis du er nyuddannet og har mod på at fortsætte en stejl læringskurve, hører vi også gerne fra dig – Cabinplant har brug for dygtige konstruktører, som kan blive fremtidens specialister.
Du er helt fortrolig med at arbejde i 3D tegneværktøjer, gerne Pro/E, og du er stærk til at gennemskue og anskueliggøre sammenhængen mellem kundens behov, tegningsgrundlaget og den endelige løsning i værkstedet.

Som person skaber du overblik og kvalitet gennem en systematisk og detaljeorienteret tilgang til opgaverne, samtidig med at du søger den helt optimale løsning gennem teamarbejde og kollegasparring.

Da Cabinplant’s aktiviteter for hovedparten er internationale, er det en forudsætning, at du kan begå dig ubesværet på engelsk - og gerne tysk.

Mulighed for faglig udvikling i stærkt teknisk miljø

Cabinplant kan tilbyde dig en spændende og udfordrende stilling i en international organisation, hvor du har mulighed for både at virke som specialist og for at søge sparring. Virksomheden har høj anciennitet og stor viden i organisationen, hvilket gør, at du kan udvikle dig fagligt og personligt. Omgangstonen er åben, varm og uformel, og du bliver del af et velfungerende team.

Som et væsentligt ad on har virksomheden også en velfungerende personaleforening, en løbe- og cykelklub samt andre sociale tiltag, der er med til at sikre, at virksomheden er en arbejdsplads, hvor mennesker trives.

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.





Geografi: Fyn
Ansøgningsfrist: Snarest muligt



Vil du vide mere?

Jesper Nielsen
Kontakt Jesper Nielsen
Mobil: +45 24 48 20 15
E-mail: jn@peoplelink.dk