Agrocura, der er datterselskab af LandboSyd, er en markant aktør indenfor professionel finansiel rådgivning. Virksomhedens 7 faglige, dygtige og dedikerede kundechefer og specialister yder rådgivning til kunderne i forbindelse med investering og risikoafdækning indenfor finans, formue og råvarer. Kunderne er landmænd, indkøbsforeninger og andre rådgivere indenfor landbrugsbranchen. Uafhængig rådgivning på baggrund af gennemarbejdede analyser og god markedsforståelse har skabt Agrocura's stærke markedsposition.


Analytiker ● Special rådgivning

Indenfor finans, formue og råvarer



Du analyserer og formidler din viden

Du får en interessant hverdag, hvor du får mulighed for at arbejde med det, du brænder allermest for - analyser og markedsforhold. Dine kompetente kollegaer har det tilsvarende, så der er mulighed for at fordybe sig i egne analyser og samtidig have faglige debatter og sparring. Du får en afvekslende hverdag, hvor du både arbejder med tilbagevendende opgaver og nye projekter. Dine hovedopgaver er:

  • Daglige analyser af markederne og skrive markedskommentarer med ’kant’ til Agrocura’s hjemmeside.
  • Selvstændige dybdegående analyser af aktuelle områder.
  • Udarbejde handels- og risikostyringsanbefalinger, finansieringsforslag m.v. skræddersyet individuelle kunder.
  • Sammen med kundecheferne at rådgive kunderne i forhold til risikoafdækning, finansiering og investering.
Du får desuden mulighed for at ’stå på podiet’ og formidle dine analyser og anbefalinger til f.eks. kundearrangementer, ligesom du bliver involveret i at give input til virksomhedens nye hjemmeside. Dit arbejdssted er Agrocura’s adresse i Aabenraa, hvor også LandboSyd’s ca. 130 medarbejdere arbejder.

Stærk analytiker med interesse for de finansielle markeder og/eller råvaremarkeder

Dit gode hoved og stærke analytiske evner sætter dig i stand til hurtigt at tilegne dig ny viden. Du kan derfor selvstændigt udarbejde analyser, anbefalinger og gerne nye modeller. Du evner både at fordybe dig i den enkelte analyse og skabe overblik og sammenhænge. Dit teoretiske fundament er formentligt i en uddannelse indenfor økonomi eller finansiering. Alternativt har du en tilsvarende solid praktisk erfaring.

Det er ikke afgørende, hvorfra du har din erfaring, så længe du har interesse og flair for de finansielle markeder og/eller råvaremarkederne. Du følger derfor naturligt markederne, ja - du kan slet ikke lade være, og du har lyst til at kommunikere dine indsigter og konklusioner. Har du et godt humør og en ligetil væremåde, passer du godt ind i teamet. Endeligt må det falde dig naturligt at lære nye IT systemer og udnytte deres muligheder, ikke mindst i forhold til Excel.

Bliv en del at et stærkt kompetent team – der sætter aftryk i markedet og hos kunderne

Du bliver en del af et kompetent team, der hver dag ’gør en forskel’ for deres kunder med objektive og uafhængige kommentarer, anbefalinger og rådgivning. Du får således mulighed for at kombinere dit interesseområde med dine personlige og faglige styrker. Der er også mulighed for at blive projektleder/-koordinator på Agrocura´s interne projekter, hvis du finder det spændende. Hertil kommer et arbejdsmiljø hvor engagement, godt humør og kollegaskab er i højsædet.

Kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på 42 36 39 75 eller Teamchef hos Agrocura Jens Schjerning på 21 42 56 20 for yderligere oplysninger eller læs mere på www.agrocura.dk. Din ansøgning og dit CV ser vi frem til at modtage via ’Søg Stillingen’.



Geografi: Jylland
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt



Vil du vide mere?

Lene Mølholm
Kontakt Lene Mølholm
Mobil: +45 42 36 39 75
E-mail: lhm@peoplelink.dk