Spring til indhold

Production Engineer

Produktionssupport, procesoptimering og løbende forbedringer

Aarup, Fyn

Brænder du for produktionssupport, procesoptimering og løbende forbedringer? Har du en veludstyret LEAN-værktøjskasse og et skarpt øje for forbedringspotentialer? Er du i dit rette element, når du gennemfører procesoptimeringer i tæt samarbejde med kolleger?

Produktionssupport, procesoptimering og løbende forbedringer

Dan-Foam er Tempur Sealys centrale produktionsenhed til det internationale marked. Virksomheden udvikler, producerer og håndterer et enestående, men også komplekst produktprogram bestående af puder, madrasser og accessories, som sælges i mere end 90 lande.

Som Production Engineer bliver du en del af Production Support teamet, som yder support til produktionen og sikrer, at driften forløber optimalt. Desuden er Production Support teamet en drivende kraft i forhold til at optimere processer, materialeforbrug og effektivitet.

Du får en spændende hverdag, hvor du fordeler din tid mellem support til produktionen og udvikling/optimering af processer. Du får selvstændigt ansvar for at drive udvalgte procesoptimeringer, samtidig med at du bidrager til øvrige projekter i produktionen. Dine hovedopgaver er bl.a.:

  • Daglig support til kolleger i produktionen på tværs af afdelingerne, f.eks. i forhold til AX09 og data

  • Ad hoc-problemløsning og sparring med kolleger i produktionen

  • Procesoptimering, bl.a. i produktivitet/effektivitet og optimering af materialeforbrug

  • Aktiv deltagelse i tværfaglige projekter i produktionen, f.eks. i forbindelse med nye produkter og produktændringer

Din arbejdsplads bliver det danske hovedkontor og fabrik i Aarup på Fyn.

P-ingeniør eller lignende med en stærk procesforståelse

Vi forestiller os, at du har en baggrund som produktionsingeniør eller lignende uddannelsesretning, og at du har opbygget nogle års erfaring i en tilsvarende rolle i en fremstillingsvirksomhed. Har du desuden en veludstyret LEAN-værktøjskasse og erfaring med projektarbejde, er det en yderligere fordel.

Uanset din uddannelse og faglige ballast, så er det vigtigt, at du trives med både hands-on opgaver i produktionen og optimeringsprojekterne – og at du at motiveres af muligheden for at tage initiativ og selvstændigt drive dine opgaver. Vi lægger vægt på, at du er analytisk stærk, og at du på baggrund af din forståelse for processer og optimeringspotentialer formår at omsætte data og analyser til praktiske forbedringsløsninger. Lige så vigtigt er det, at du kan samle andre om implementering af dine løsninger.

I stillingen vil du samarbejde bredt i organisationen, og det er derfor også vigtigt for din succes i rollen, at du er god til at samarbejde og kommunikere med dine kolleger og interessenter. Du møder andre i øjenhøjde med et positivt mindset, og du deler og formidler naturligt din viden om processer og sammenhænge med dine kolleger.

Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau i både skrift og tale.

En spændende mulighed i en succesfuld, international koncern

Du får en spændende mulighed for at blive en del af en global, succesfuld virksomhed med en førende position på sit felt og stærke kvalitetsbrands. Koncernen er ambitiøs og kontinuerligt i udvikling, og du bliver en del af et veletableret og professionelt setup, hvor faglighed, resultater og fokus på den gode arbejdsplads går hånd i hånd.

Du vil få en grundig oplæring i jobbet, og efterhånden som du lærer virksomheden, produkterne og organisationen at kende, vil du få gode rammer for at tage selvstændigt ansvar og for yderligere at udvikle din ekspertise.

Kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på telefon 6610 2015, hvis du har brug for yderligere oplysninger. Hvis du synes, at dette lyder som en spændende mulighed, så grib chancen og send os dit CV og din ansøgning allerede i dag via ’Søg stillingen’. Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Tempur-Sealy

Tempur Sealy International Inc. er en af verdens største sengeleverandører. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører madrasser, justerbare senge, puder og andre søvn- og afslapningsprodukter. På baggrund af en stærk historie og gennembrydende innovation, har virksomheden i dag nogle af de mest ansete brands i industrien: Tempur®, Tempur-Pedic®, Sealy®, Sealy Posturepedic®, Optimum™ og Stearns & Foster®. Dan-Foam ApS er et datterselskab under Tempur Sealy International Inc. Virksomheden producerer og distribuerer madrasser og puder lavet af TEMPUR materiale, der former sig efter kroppen til gavn for støtte og komfort. Virksomhedens produkter sælges i dag i mere end 90 lande. Se også www.tempursealy.com og www.dan-foam.dk.