Spring til indhold

Nordisk Key Account Manager

Udvikling af solcellemarkedet i Danmark og Norge

Odense

Drømmer du om at bruge din kommercielle indsigt og lyst til at skabe resultater midt i den grønne omstilling, så kan jobbet som key account ansvarlig og markedsudvikler hos en af Nordens stærkeste solcelledistributører være din næste udfordring.

Markedsudvikling - fra strategisk/taktisk niveau til salgseksekvering

Du får en spændende og alsidig hverdag – hvor indholdet i høj grad er op til dig og de initiativer, som du sammen med dine salgskolleger sætter i søen.

Med et marked for solceller i rivende udvikling og en gradvis professionalisering blandt spillerne er det nemlig afgørende, at BayWa r.e. udnytter den unikke styrke, der ligger i at være etableret med en meget stærk international koncern i ryggen.

Du er med til at fastlægge den overordnede go-to-market strategi, og du kommer til at arbejde med alle facetter af salget – måske lige med undtagelse af koldt canvassalg, da kunderne med det største potentiale allerede er afdækket.

Dit ansvar bliver at gøre BayWa r.e. til den strategiske samarbejdspartner for installatører og store slutkunder, når de skal vælge solcelleleverandør. Din opgave er derfor gennem tæt kontakt med bestående og potentielle key accounts i Danmark og Norge at formidle, hvordan BayWa r.e. kan bidrage strategisk til at udvikle kundernes forretning gennem teknisk support, stabile leverancer og styr på ESG-området.

Du vil være tilknyttet kontoret i Odensee, men da din succes jo i høj grad skal skabes sammen med kunderne, skal du se det som en fordel, at der er mulighed for en vis rejseaktivitet i Danmark og Norge.

Baggrund i salg eller marketing – og klar til selvstændigt ansvar

Der kan være flere indgange til jobbet, da dit salgs- og forretnings-dna, er vigtigere end kendskab til solceller og installationsbranchen.

Du er måske allerede i gang med en international salgskarriere, eller du er startet i marketing eller product management, men kan se, at du kan gøre en større forskel tættere på kunderne, hvor du med din forståelse for hele værdikæden og kunderejsen kan bidrage til at udvikle den samlede forretning.

Uddannelsesmæssigt kan du have både en teknisk og en kommerciel baggrund, det vigtigste er, at du drives af at se forretningsmuligheder og trives med at tage initiativet og være tovholder på kunderejsen, helt til samarbejdet er solidt funderet.

Du er opsøgende og samarbejdsorienteret, når det gælder eksterne samarbejdspartnere og i lige så høj grad internt, da du helt sikkert vil få brug for en masse support fra dine kolleger på det tekniske og logistiske område.

Du ser dig selv som en international person, og selv om koncernen er tysk, og samarbejdspartnerne findes over hele verden, har du en tæt tilknytning til Norden. Hvis du taler norsk, vil det være en stor fordel.

Faglig og personlig udvikling i en branche i rivende udvikling

Du har her mulighed for at få et stort ansvar tidligt i karrieren og samtidig blive del af en stor, international koncern med mulighed for at opbygge vigtige relationer, som kan blive fundamentet for din fremtidige karriere.

BayWa r.e. har allerede en stærk position indenfor distribution af solceller, og med et marked, som er i stor vækst, er det et job, hvor du har mulighed for at skabe succes sammen med dine kolleger, i et miljø hvor tonen er afslappet og samtidig ambitiøs og resultatfokuseeret.

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

Læs mere om BayWa r.e.

BayWa r.e. er en del af BayWa Group, en familie af globalt succesrige forretninger oprindeligt grundlagt i 1923, som nu har en omsætning på lidt over 27,1 mia. €. Gruppens hovedkvarter er i München, Tyskland. BayWa AG specialiserer sig i produkter og tjenester i forbindelse med vedvarende energi indenfor landbrug og byggematerialer, mens BayWa r.e. håndterer energisektoren. Virksomheden i Svendborg distribuerer solceller og montagesystemer i Danmark og Norge i tæt samarbejde med søsterselskaber, der har ansvar for andre regioner. Læs mere på www.nordic.baywa.re.com